Kapitel 7

Kapitel 7

Nu nærmer foråret sig.
I forhold til arbejdet med afvikling af Nordic School of Public Health er vi nogle få tilbageværende docenter og professorer som arbejder ihærdigt med at hjælpe de studerende med at få skrabet så mange kursuspoint sammen så de kan afslutte deres diplom eller masterprogram.
Det er ærgerligt at Nordisk Ministerråd har valgt at nedlægge Högskolan ved årsskiftet. Rigtig mange indenfor det sundhedsfaglige felt har på skolen igennem de 60 den har eksisteret fået udbygget deres professionsgrundlag, fået et internordisk netværk og udfordret tværfagligheden ved at komme sammen med repræsentanter fra alle de sundhedsfaglige professioner. At det så også har været et flagskib i nordisk forstand er uomtvisteligt, og derfor ærgerligt at det stadigt tyndere nordiske samarbejde mister denne platform.
Den private virksomhed lever sit gode liv med aftaler på skoler i professionsuddannelser og med foredrag og undervisning overfor utallige andre faggrupper fx ledere, demenssygeplejersker, gymnasielærere.
Helt aktuel står min lidt finurlige erindringsbog: Så det… om levet liv fagligt fortolket og fortællingsforvansket lige over for udgivelse. Det sker på en bogpræsentation i Nationalmuseet d. 24/4 kl. 16.00. Lige indtil dagen vil det være muligt at komme med til den event. Man møder bare op.
Jeg ser med stor forventning hen til dagen og glæder mig til at dele mine refleksioner og erindringer med læserne.
Her førlger bagsideteksten:
Bagsidetekst.

”Så det…” Sådan siger man i Århus. Og det siges med den tone af opadstigende intensitet som kun nordmænd fra Bergen er helt sublime til.
I København siger man: ”Sådan er det!” Og det siges med næsten betonklods markering på ’det’.
I grunden det samme, når man vil understrege at der ikke er mere at sige, for nu er det hele sagt. Ofte forhindrer det imidlertid ikke dem, som har fortalt i at fortsætter med det korte af det lange… Det gælder specielt dem som ikke kan holde tavsheden ud, selv om de selv har inviteret til afslutningen ved det summerende: ”Så det…”
I grundform er er det et sympatisk udsagn. Fortælleren forsøger at krystallisere pointen.
I praksis er det imidlertid ofte indgangen til det vældig lange af det lange…
I denne bog går Mads Hermansen på antropologisk markvandring i sit liv. Både det levede og det fagligt gennemlevede. Indflettede i hinanden kommer historier, analyser, selvrefleksioner og folkepsykologiske teorieksponering til at samle sig i et patchwork, som spænder sig ud fra fødsel til død, og helt naturligt kommer omkring mange af de store udfordringer i livet: Kærlighed, kærlighedstab, eksistentiel ensomhed, skaberglæde, taknemmelig inklination for vigtige menneskers samvirken og ikke mindst kampen for at opretholde/skabe mening på trods af dødens realitet.
Det gør han i tableauer og funderinger som kalder på genkendelse som opfordrer læseren til refleksive markvandringer i hvordan man selv håndterer disse vigtige temaer.
Så det…

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.