Kapitel 8

Kapitel 8

Sidst jeg skrev her på min hjemmeside var omkring udgivelse af min bog: Så det…om liv fagligt fortolket og fortællingsforvansket. En bog som på flere områder er forskellig fra det, jeg ellers har udgivet. Jeg har derfor været meget spændt på reaktioner og læseroplevelser. De er nu ved at løbe ind. Det fik mig til at skive et lille essay om det at finde sin læser. Det kommer her:

Noget af det vigtigste for en forfatter er at finde sin læser.
Det har Italo Calvini med udsøgt elegance benyttet i sin bog: Hvis en vinternat en rejsende, hvor han igen og igen begynder på en roman, men hele tiden stoppes i at plottet foldet ud og fortællingen fortalt. Til sidst bliver han bistået både af en læser og noget som antikveret som en læserinde. Det hjælper imidlertid ikke særlig meget, fordi læser og læserinde begynder at leve deres eget uafhængige liv med de fortolkninger og forståelser som det afstedkommer. En meget frustrerende og underholdende ikke-roman som Calvini skrev som en parodi over dekonstruktion, men han finder sin læser.
Arbejdet med at skrive handler om forestillinger. Altså forestillinger om læserens forestillinger og om disse forestillinger match med det jeg som er forfatter, har på hjertet. Det betyder, at store dele af det at skrive, er at tænke over, hvordan læseren nu vil opfatte, forstå, tænke eller føle om det jeg nu skriver.
I forlagsbranchesprog hedder det overvejelser om målgruppen. Hvem henvender du dig til? Hvad er dit budskab? Hvordan sørger du for at form og indhold passer til målgruppen?
Ofte skelnes der mellem fagbogsforfattere og skønlitterære forfattere, hvor de første af de sidste (og i øvrigt også af politikere) anses for mindre lødige. Det ses i hvert års tildeling af bibliotekspenge, hvor fagforfattere kun får halv afregning pr enhed. Altså en konkret valorisering, som også gør sig gældende helt ned den betegnelse, man bruger om sig selv.
Det ser jeg hos Vibeke som for øjeblikket sidder og skriver på en bog (sin tredje) om samarbejde i folkeskolen. Et særdeles aktuelt og relevant tema al den stund at lærere, pædagoger, ledelser og en række aktører uden for skolen efter sommerferien skal have en mere ambitiøs folkeskolereform på praktisk form. Det kræver samarbejdskompetence. Når jeg spørger til hvordan det går med forfatterens arbejde, vrisser hun at hun ikke er forfatter!
Fagforfatterselvundertrykkelse!
Nå digression til side. Uanset om man kan kategoriseres som den ene eller anden form for forfatter og uanset om vi kalder det målgruppe eller læsere, så er det dem vi har i tankerne før, under og efter at vi har skrevet.
Jeg har som I ved her i foråret fået udgivet bogen: Så det… om liv fagligt fortolket og fortællingsforvansket, som er en hybridtekst bestående af erindringstumper, som jeg kærlig/kritisk analyserer på ved at anvende teoretisk stof hentet fra mit liv som underviser og forsker pædagogik og psykologi. Bogen er således både en skønlitterær (autofiksion) og en faglitterær bog, som jeg naturligvis har været meget spændt på, hvordan ville blive modtaget af mine læsere.
Her tre måneder efter udgivelse har jeg naturligvis fået et par håndfulde tilbagemeldinger fra læsere, som i begejstring har strakt sig fra moderat til relativ stor. Flere af vurderingerne har naturligvis indeholdt elementer af det, jeg som forfatter er optaget af, nemlig om jeg har ramt, optaget og berørt. Da rigtig mange af disse første tilbagemeldinger kommer fra mennesker jeg har venskabelige eller kærlighedsmæssige relationer til, ved de (og jeg) godt, at det er vigtigt for mig med ramtheden eller krogetheden, som jeg også nogen gange omtaler det. Mit ønske er at bogen helst bare ved sin titel og sit omslag skulle kalde på at blive læst, og når læseprocessen så var i gang kun vanskeligt ville lade sig afbryde af andet end bogens afslutning.
Jeg har altså gået her i en slags limbo med kærlige og gode venners smooth-snak om, at naturligvis havde jeg nået mit mål. Jeg har lyttet og glædet mig. Gode venners kærlighedsytringer er af vital betydning for det at overkomme sårbart liv, men de er ofte alligevel ikke så overbevisende, fordi synes man, at netop krælighedens grund er støttens grund, og så kan man godt renoncere lidt på, om det nu er helt ærligt ment.
Her i går kom der så gennem min sommermail, som netop fordi det er sommer, relativt er svulmet op i reklamemængde og absolut skrumpet på indhold og identitetsstof, en mail fra min forelægger Henrik Borberg, hvor han lakonisk skriver: ”Kære Mads. Her har du en fortræffelig anmeldelse!”
Det var også en anmeldelse, nemlig den slags som Dansk Bogcentral står for, som kaldes lektørudtalelse, og som bruges som vejledning for bibliotekernes indkøb.
Jeg printede ud. Gik ud til Vibeke for at læse op.
Og her var han så. Altså min læser. Ham som netop skrev, at han blev hooked allerede på titlen. Ham som har fanget min intention. Ham som synes det er god underholdning, men også et vellykket fagligt frikvarter og som synes at teksten sætter egne refleksionsprocesser i gang.
For mig rækker det her til flere dages opmuntrethed.
Så del min glæde. Læs selv.

Untitled

 

 

Men livet er ikke kun at vente på gode reaktioner på bøger. Jeg har i tidligere kapitler været inde på de to spor, som mit faglige liv har taget. Det didaktiske og det folkesundhedsmæssige, hvoraf det sidste nærmest ved et tilfælde blev føjet til, da jeg i 2007 blev ansat som deltidsprofessor ved Nordic School of Public Health (NHV) i Gøteborg. Naturligvis skulle jeg i master- og doktorprogrammet på skolen varetage fagrelaterede temaer til det pædagogisk psykologiske som helt naturligt må fylde meget i deldisciplinen Health promotion, som på mange områder har fællesmænger med pædagogik, nemlig at hjælpe nogen med at hjælpe sig selv til at mestre eller magte noget, man ikke kan for øjeblikket. Dette intrikate forhold, hvor hjælpen skal være så substantiel og modelsættende, at den der skal hjælpes begynder på tilegnelsesarbejdet, men alligevel ikke så skræmmende og uovervindeligt, at man afstår fra at begynde arbejdet med tilegnelse. Hjælpediscipliner er i praksis svære at håndtere, fordi det lynhurtigt bliver både for meget og for lidt.
Jeg kunne altså i mit nye fagfelt hurtigt finde mig til rette, fordi grundudfordringen var den samme som i undervisning.
Heldigvis har jeg fået lov til at udfolde det både i forskning, etik og administration.
I det forskningsmæssige område har jeg sammen med Ina Borup (som var min gode kollega på NHV indtil hun gik på pension i 2012) skrevet en artikel om hvordan man kan benytte bestemte læringsparadigmer til at identificere om der er overensstemmelse mellem praktiseret og udtalt læringssyn i health promotion projekter: Health promotion in a learning perspective. What is the underlying learning perspective in Nordic health promotion articles? JISTE Vol. 17, No. 2, 2013 (http://isfte.org/ ).
På det etiske felt er jeg blevet genbeskikket til Den nationale videnskabsetiske komite (DNVK) for en fireårig periode ( http://www.cvk.sum.dk/ ) Et meget spændende tværfagligt sted at være deltager fordi vi hele tiden, som ankeorgan for de lokale videnskabsetiske komiteer og som første instans for komplicerede og nye forskningsprojekter, skal vurdere etikken i kliniske forskningsprojekter.
På det administrative område er er jeg blevet valgt som en af flere næstformænd for: Censorkorpset for folkesundsvidenskab og relaterede uddannelser. (http://www.sdu.dk/om_sdu/fakulteterne/sundhedsvidenskab/ledelse_administration/raad_naevn_udvalg/censorformandskab).
På det undervisningsmæssige/pædagogiske felt har jeg naturligvis stadig været optaget af hjælpe kommuner og skoler med at komme i form til at realisere folkeskolereformen. Det har været i form af oplæg og organisering af udviklingsprojekter. Arbejdsopgaver jeg holder rigtig meget af og ser frem til fortsat at blive inviteret ind i.
På det publiceringsfronten har jeg skrevet en artikel til Unge Pædagoger: Klasseledelse. Læringsledelse som grundmetafor for det praktiske arbejde (UP nr. 2 2014) (http://www.u-p.dk/?id=1 ).
I august kommer min artikel: Motivation og den gode læring i Professionsrettet pædagogikk (red. M. B. Postholm og T. Tiller) på Capplen Damm Akademisk forlag i Oslo. (https://www.cappelendammundervisning.no/undervisning/akademisk/article.action?contentId=13464 )

Endeligt er der et felt som ligger noget lidt udenfor de her nævnte, men som er knyttet en del til temaerne i min erindringsbog, nemlig retten til en værdig død. Dette tema folder jeg ud i min bog, men jeg skrev også en kronik til Weekend Avisen som i min oprindelige udgave havde overskriften. Død og omklamring, men blev offentliggjort under overskriften: Der skal drikkes glædesgravøl d. 04-16-2014. (https://bibliotek.dk/da/search/work/phrase.creator%3D%22Mads%20Hermansen%22 )
Herunder min oprindelige udgave:
Død og omklamring
Mads Hermansen

7.278,44 kr. stod der på faktura fra landinspektørfirmaet. Fakturaen var i overensstemmelse med, hvad der var aftalt: Sammenlægning af to matrikler omkring mit sommerhus i Bryrup.
Jeg havde måttet hoste op med det, så det samlet areal blev over 5000 m2. Det var det, som gav tilladelse til at foretage privat urnenedsættelse, når jeg engang er død.
Mit sommerhus ligger smukt på en af fire parceller på hver 3000 m2 udstykket i 1917 til sommerhuse, men kun spredt bebygget indtil det i sluttresserne blev fredet. Kun huse fra før fredning fik lov til at stå, mens resten af grundene ikke måttet bebygges. Det er sådan tre grunde som ligger omkring mit hus. I alt 12.000 m2.
Jeg havde i en avis læst, at der nu var åbnet for privat urnenedsættelse, og regnede det som sikkert, at jeg med mine to tønder land straks ville få lov, men nej. Efter flere mailudveklinger med biskoppen i Århus fik jeg at vide, at det kunne jeg ikke fordi ingen af de fire grunde var på 5000 m2. Heraf udkrystalliserede sig et biskoppeligt bureaukratisk begrundet krav om sammenlægning.
Jeg var altså underkastet forvaltning fra en religiøs institution, som jeg for mere end 47 år siden meldte mig ud af.
Vi kan jo for så vidt bare lade denne historie stå med sin nøgne illustration af absurd forvaltning i forhold til et ønske, som kun vedkommer mig og mine nærmeste. Men den illustrere også en ikke folkelig funderet statslig og religiøst imperialistisk formynderi over døden og forberedelse til den.
Døden optager os mere eller mindre hele livet. Når man kommer op i min alder, bliver det lidt mere påtrængende. Man bør anstændigt og ordenligt forberede sig på det praktiske og det eksistentielle, så man ikke pludselig er afhængig af andre menneskers omsorg og arbejde. Jeg synes jeg har set mange situationer, hvor afklaringer og forberedelse ville have lettet opgaven for familie og venner. Dertil ville det være hjælpsomt, hvis man fik slækket på rammer og regler for en værdig og villet død og hvor, man kunne begrave eller urnenedsættes.
Min indledning viser hvordan nugældende regler anviser en vej bestrøet med betonklodser, som det det kan være svært at kommer forbi, eller som det koster kassen at få flyttet.
Hvordan vil man dø? Jeg tror, der er mange fantasier, men fælles for dem er, at de handler om værdighed, forbundethed og mulighed for at få livets afslutning ind i et meningsfyldt plot.
Jeg dør ved tavlen, tænker jeg nogle gange håbefuldt, men synes hurtigt, at det nu er synd for de studerende, som nu skal være vidne til det. Tanken om at dø aktiv er god. Den letter lidt for det pres af afmagt, som hober sig op, når det nu efterhånden er muligt at tælle de døde i større mængder i min forældregeneration, og når også jævnaldrende venner bliver syge, og nogle dør. Flere af dem konfronteret med udfordringer fra sygdom og ofte gør de undervejs det samme med os i ulidelige historier om afmagt og smerte. Det er ikke helt igennem de mest attraktive senarier, som udfoldes til inspiration og følgeskab.
Den største hurdle for min afklaring, er lovgiveres og Etisk Råds opfattelse af, at alt, som handler om aktiv dødshjælp, fortsat skal være ulovligt. De fremturer, selv om flere meningstilkendegivelser viser klare flertal for en vis lovliggørelse.
Jeg har, næsten så langt tilbage, som jeg kan huske, haft det rigtig grimt med ’overbestemmelse’, som min søn, Nis, benævnte det, når han skulle afgøre, om det var hans mor Vibeke eller mig, han skulle belejre for at få sin vilje efter at have spurgt til, hvem der nu var ’overbestemmer’ i den sag, vi drøftede. Jeg får stadig røde knopper af utidig overbestemmelse på forhold, som alene handler om min personlige selvbestemmelse. Jeg kender naturligvis de synspunkter, som bestrider, at min personlige integritet også handler om ret til at slutte livet. Jeg inklinerer for disse i accept af, at ens død forhåbentlig berører andre mennesker. Hvis den ikke gjorde, ville det være udtryk for et meget ensomt liv. At lade denne konstatering, være argumentation for at fratage selvbestemmelsen er efter min mening lige så absurd som at forhindre kvinder, som er blevet gravide ved voldtægt, i at få abort.
I forhold til aktiv dødshjælp er adressen lovgivere. Hvad er det for en hovenhed, som tillader politikere at overhøre en bred folkelig grundtone? Naturligvis skal vi indrette lovgivningen, så en bred ramme for personlig frihed ikke bliver noget, nogen kan udnytte til urimeligt pres og magtudøvelse, og det har vi allerede øvet os i. De gode eksempler er fx børne- og kvindebeskyttelseslovgivninger. Jeg håber, at lovgiverne vil lytte til folkets stemme og indføre ordninger, som gerne må tage model af det, der findes i Holland, Belgien eller Schweiz, og helst inden jeg skal dø.
Indtil da er jeg nødt til gøre mine egne forberedelser. Det værste skrækscenarie er at ende hjælpeløs og mere eller mindre hjernedød og derfor overladt til varetægt uden selv at kunne tage handling i forhold til at få livet sluttet. Naturligvis kan jeg sørge for at få gjort ende på livet så meget i tide, at jeg selv bestemmer og selv kan være udfører. Der er mange måder, og vi kender fra hverdagstragedierne de mere brutale, som når mennesker fx tager livet af sig selv ved at springe ud foran et S-tog. Uanset graden af desperation synes jeg, at selvdødsformer, hvor egendøden traumatiserer andre, er afskyelige. Egendøden skal tilrettelægges, så tilfældige andre ikke rammes.
En legalisering inden for stramme spilleregler ville fremme dette formål. Uden kan det være svært helt at undgå.
Selv den noble måde med en slange fra udstødningen ind gennem vinduet i ens gamle veteranbil vil jo medføre, at nogen finder én. Andre former, som vi umiddelbart har adgang til, fx med stor fart at køre ind i en motorvejsbropille eller i havnen, har samme problem.
Alene det, at de kendte hjælpemidler til selvdød har tendens til at efterlade liget i en miserabel forfatning, burde jo være grund nok til, at man under ordnede forhold kunne få hjælp til at skaffe adgang til de nænsomme midler, hvor beroligende medicin i kombination med dødelig gift er en attraktiv kandidat. Det kan man imidlertid ikke legalt få lov til. Så kan man tegne medlemskab af en af de foreninger, som opererer i Schweiz, som forfølger formålet. Det koster naturligvis, og derfor er det ikke alle forundt at gøre det. Det giver en tendens til at vende den tunge økonomiske ende nedad som vi kender fra andre områder. De fattige må klare det med de brutale midler. Det er Schweiz, jeg for øjeblikket læner mig op ad. Selv om det er en overvindelse at få talt det igennem med dem, man i livet har knyttet kærlighedsbånd til.
Men der er stadig et hegemoniområde som skal attakeres. Den religiøse omklamring af døden, som jeg allerede har fightet med og betalt aflad til for at få tilladelse. Det er nødvendigt aktivt at beskytte sig mod religiøs omklamring af bisættelser. Man skal ikke overlade det til automatikken, for så ender man let i en kirke med en præst, havde jeg nær sagt, for fodenden. Hvis man vil undgå det, er man nødt til selv at udforme et script til hvordan. Man skal også have taget de vanskelige samtaler med de nære, som forhåbentlig loyalt vil forvalte dette script. Det kan være svært at få skrællet alle de overgribende religiøse rammesætninger fra. Kapeller ligger på kirkegårde. Mennesker begraves på kirkegårde, ofte er det præster, som forretter bisættelsen, selv om den døde ikke har været troende, men bare medlem af folkekirken. Heldigvis er der opbrud i det, selv om jeg synes, at udviklingen er træg. Det er fx også muligt at få sin aske spredt over vand m.v. Og heldigvis er der et utal af civilt ulydige muligheder som fx at opbevare urnen på kaminhylden, så man har mulighed for lige at hilse på, når man kommer forbi, ja, måske også for en lille ordveksling? Vi ved, at det at fortælle sig til afklaring ikke kræver andet end et stort øre. Hvis det er ægtefællen, som ligger i urnen, har man jo erfaringer med, om han eller hun var i stand til det, og hvorfor ikke tro, at asken i en urne kan være stort øre? Så også her ser jeg muligheder: Min bisættelsesfest skal foregå uden for kirkegården og der skal drikkes glædesgravøl, og asken skal til udsigten i Bryrup. Jeg skal ikke dø på et plejehjem, og jeg vil helst dø, mens Vibeke holder mig i hånden, eller hvis det er hende, som dør først, at jeg får privilegiet på samme måde, som da min mor døde. Historien skal værdigt følges til sin ende. Så lad os få en lovgivning for aktiv dødshjælp med alle de hjælpsomme erfaringer indbygget i så man undgår pres og dårlig samvittighed over at være til besvær m.v. Lad os også få en lovgivning, som i udgangspunkt gør døden til et ikke religiøst anliggende, men med mulighed for at tilvælge det religiøse, hvis det er trøstende.

Så meget for nu, dog et sidste tilbud, som jeg har fået lov til at dele med mine venner af min forelægger Henrik Broberg på Multivers. Et om at få min bog til let reduceret pris:
Det kommer her:

Mads

Udgivet i Uncategorized | Kommentarer lukket til Kapitel 8

Kapitel 7

Kapitel 7

Nu nærmer foråret sig.
I forhold til arbejdet med afvikling af Nordic School of Public Health er vi nogle få tilbageværende docenter og professorer som arbejder ihærdigt med at hjælpe de studerende med at få skrabet så mange kursuspoint sammen så de kan afslutte deres diplom eller masterprogram.
Det er ærgerligt at Nordisk Ministerråd har valgt at nedlægge Högskolan ved årsskiftet. Rigtig mange indenfor det sundhedsfaglige felt har på skolen igennem de 60 den har eksisteret fået udbygget deres professionsgrundlag, fået et internordisk netværk og udfordret tværfagligheden ved at komme sammen med repræsentanter fra alle de sundhedsfaglige professioner. At det så også har været et flagskib i nordisk forstand er uomtvisteligt, og derfor ærgerligt at det stadigt tyndere nordiske samarbejde mister denne platform.
Den private virksomhed lever sit gode liv med aftaler på skoler i professionsuddannelser og med foredrag og undervisning overfor utallige andre faggrupper fx ledere, demenssygeplejersker, gymnasielærere.
Helt aktuel står min lidt finurlige erindringsbog: Så det… om levet liv fagligt fortolket og fortællingsforvansket lige over for udgivelse. Det sker på en bogpræsentation i Nationalmuseet d. 24/4 kl. 16.00. Lige indtil dagen vil det være muligt at komme med til den event. Man møder bare op.
Jeg ser med stor forventning hen til dagen og glæder mig til at dele mine refleksioner og erindringer med læserne.
Her førlger bagsideteksten:
Bagsidetekst.

”Så det…” Sådan siger man i Århus. Og det siges med den tone af opadstigende intensitet som kun nordmænd fra Bergen er helt sublime til.
I København siger man: ”Sådan er det!” Og det siges med næsten betonklods markering på ’det’.
I grunden det samme, når man vil understrege at der ikke er mere at sige, for nu er det hele sagt. Ofte forhindrer det imidlertid ikke dem, som har fortalt i at fortsætter med det korte af det lange… Det gælder specielt dem som ikke kan holde tavsheden ud, selv om de selv har inviteret til afslutningen ved det summerende: ”Så det…”
I grundform er er det et sympatisk udsagn. Fortælleren forsøger at krystallisere pointen.
I praksis er det imidlertid ofte indgangen til det vældig lange af det lange…
I denne bog går Mads Hermansen på antropologisk markvandring i sit liv. Både det levede og det fagligt gennemlevede. Indflettede i hinanden kommer historier, analyser, selvrefleksioner og folkepsykologiske teorieksponering til at samle sig i et patchwork, som spænder sig ud fra fødsel til død, og helt naturligt kommer omkring mange af de store udfordringer i livet: Kærlighed, kærlighedstab, eksistentiel ensomhed, skaberglæde, taknemmelig inklination for vigtige menneskers samvirken og ikke mindst kampen for at opretholde/skabe mening på trods af dødens realitet.
Det gør han i tableauer og funderinger som kalder på genkendelse som opfordrer læseren til refleksive markvandringer i hvordan man selv håndterer disse vigtige temaer.
Så det…

Udgivet i Uncategorized | Kommentarer lukket til Kapitel 7

Kapitel 6

Kapitel 6

Her lige på den anden side af jul og et nytår til 2014 vil jeg lægge endnu et afsnit til føljetonen.
Mit arbejde er stadig delt i mellem det sundhedsvidenskabelige arbejde, hvor jeg har to gode opgaver, det pædagogisk-psykologiske område, hvor jeg for så vidt fortsætter i sporet fra det jeg har arbejdet med siden jeg begyndte på Jonstrup Seminarium i 1965 og redaktions- og forfatterarbejde.

Det sundhedsfaglige spor
Jeg hører stadig til som 30% professor på Nordic School of Public Health (NHV) i Gøteborg og fortsætter der året ud, som så også bliver det sidste år på denne pionerinstitution indenfor folkesundsvidenskab i Norden, idet skolen drejer nøglen om og lukkes ned ved årsskiftet 14/15.
Det er Nordisk Ministerråd, som har besluttet af lukke skolen. Begrundelserne fra rådet varierer, men den mest substantielle er, at der nu findes gode tilbud både på kandidat- og ph.d.-niveau i alle de nordiske lande og derfor behøver den institution, som var den første med master- og doktorantforløb i Norden ikke mere at løfte opgaven.
Denne begrundelse var imidlertid næppe blevet brugt, hvis der ikke havde vist sig tilpas meget bøvl med at få en af de nordiske landes akkrediteringsinstitutioner til at fortage en akkreditering af vores uddannelser.
Fordi NHV er overnational kunne ingen af de nationale institutioner påtage sig opgaven?
Ja man tager sig til hovedet. Det havde vel bare handlet om en besked fra en af de nordiske landes statsministre for at opgaven var blevet taget op?
Nu forsvinder NHV. Det er på det folkesundsvidenskabelige uddannelsesmæssige område ikke det store tab, fordi opgaverne i området er overtaget af mange universiteter i Norden, men det er, på det netværksmæssige forskningskoordineringsområde og på det nordiske samarbejdsområde inden for folkesundsvidenskab, et stort tab.
NHV har været en nordisk integrerende og tværfaglige institution for studerende og forskere i Norden, og så har institutionen været brobygger på substantielle områder i forhold til forskning, politikudvikling og nordisk inspiration på de folkesundhedspolitiske områder.
På NHV arbejder vi nu med at gøre så mange af vores masterstuderende færdige og med at hjælpe vores doktorandstuderende til fornuftig overgang til andre universiteter, så de kan afslutte deres studier der.
I øvrigt er det lidt underligt at skulle slutte sin akademiske karrierer med at slukke og lukke en lille universitetsinstitution. At skrive det bragte mig til at tænke tilbage på de institutioner jeg i mit professionelle liv har været tilknyttet. For at evaluere på hvordan det faktisk var gået med dem. Når jeg talte op, var følgende institutioner blevet nedlagt: Egelundsskole i Albertlund, Statsseminariet på Emdrupborg, Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks Pædagogiske Universitet og Learning Lab på Copenhagen Business School.
Nedlagt i forlængelse af eller mens jeg var ansat!
Om det er udtryk for en speciel destruktiv kraft fra mig, eller mere er udtryk for en periode i historien, hvor institutioner og ansatte i særlig høj grad har været fusionsramte, er ikke helt til at vide?
I øvrigt har den forskningsprojekt, som jeg sammen med Ina Borup har haft gang i om læringssyn i folkesundsvidenskabelige forskning afstedkommet sin første artikel: Health Promotion in a Learning Perspective: Construction of a Pragmatic Matrix to Investigate Viewpoints on Learning, Motivation and Reflection in Scientific Health Promotion Articles: Ina Borup & Mads Hermansen in: JOURNAL OF THE INTERNATIONAL SOCIETY FOR TEACHER EDUCATION Volume 17, Number 2 (p.21-29) (www.isfte.org)
Arbejdet i Den Nationale sundheds Videnskabsetiske Komité (DNVK) har været en udfordring i feltet mellem det juridiske og etiske. Specielt har arbejdet med opstilling af etiske spilleregler i forskningsprojekter, hvor man anvender Next generation sequencing genomtest været det.
Ikke mindst i lyset af at de stadig mere omfattende genomregistreringer på sigt i biobanker og registre, vil gøre det mere og mere illusorisk at kunne opretholde en egentlig personanonymitet. Metadataproblematikken og overvågning, som vi smerteligt har været vidne til i forhold Edward Snowdens wissel blowning af NSA verdensomspændende overvågning af e-mail, telefon og anden elektronisk kommunikation, kan meget snart få en pendant, når der er samlet så mange genomregistreringer, at man ikke mere vil kunne forblive anonym, selv om man ønsker det.
Ens genom er unikt, og selv om forskere ikke har adgang til personoplysninger, skal der bare en anden vævsprøve til fx fra lægeklinikken for at kunne personidentificere.
Fremskridt i den lægevidenskabelige forskning med identifikation af genmateriale fra mange mennesker, kan således få uoverskuelige konsekvenser for rettigheder og muligheder.
Mulighederne er naturligvis mangfoldige fx til at skræddersy medicin og behandling til ens genprofil, men det kan også komme til at intimidere ens ret fx i forhold til livsforsikring uden genprofil eller ret til at afstå fra at få information om mutationer i eget genom.

Det pædagogisk-psykologiske spor
I den hjemlige garagekonsulentvirksomhed har aktiviteterne være rundt i mange sammenhænge.
I Horsens Ungdomsskole er jeg sammen med skoleleder Nina Nielsen og medarbejderne ved at lægge sidste hånd på vores projekt om, at gøre undervisningsgrundlaget på skolen narrativt. Det har været et godt projekt, som man kan få lejlighed til at tage ved lære af, når de tekster, som er skrevet, er redigeret færdig. Der vil komme link til dette her på siden.
På Professionshøjskolen Metropol arbejder jeg i tiden sammen med Institut for Forvaltning og Ledelse om undervisningsudvikling. Et meget interessant projekt, hvor vi både prøver udfordringer i forhold til konkrete medarbejderinitierede projekter og på vigtige temaer for professionalisering af undervisning fx udspændtheden mellem læringsmålsformulering og feedback.
Folkeskolereformen nærmer sig sin ikraftstrædelsesdato.
Kommunerens Landsforening har været meget aktiv i kursusaktivitet overfor landets skoleledelser. Man har valgt storkonceptet, hvor rigtig mange har været igennem samme kursusforløb, hvori har indgået en række videoer optaget med nøglepersoner fra forskning, administration og undervisning. Jeg har således også bidraget med en stump film, hvor jeg fortæller om 3F modellen, som beskriver de tre faser i god undervisning, som jeg også har beskrevet i Spilleregler i klassen (Akademisk 2011).
Faserne er Forforståelsesfortykning (der hvor man målsætter, forbinder med hvad man i øvrigt allerede ved, identificerer de metoder som skal bruges og de kilder som skal undersøges).
Fordybelse (der hvor man øver sig, træner, bliver instrueret, opsøger information, beskriver det man har lavet, konkluderer m.v.)
Feedback (hvor man evaluerer på målopfyldelse, præsenterer for hinanden, diskuterer resultaterne og eventuelt sætter nye mål). Videoen kan se på: www.kl.dk/folkeskolereformen under overskriften ”Afholdte arrangementer”. Og på You Tube, hvor der i øvrigt ligger andre vidoer, som jeg har deltaget i: http://www.youtube.com/watch?v=GWLf8xgSoH0
På det konkrete folkeskolereformområde er jeg konsulent for personale og ledelse på Tjørnegårdsskolen i Gentofte i forhold til deres forberedelsesarbejde med folkeskolereformen. Et arbejde vi afslutter ved sommerferien.
En lang række institutioner, kommuner og skoler har endvidere bedt mig om at holde oplæg indenfor temaer om undervisning og læring med omegn, fx Solrød Kommune, Jammerbugt kommune, Odsherred Kommune, Kommunerens Landsforening, Metropol, Faxe kommune, UU-vejledningen i Køge, SoSu skolen på Fyn og i Åbenrå, Langeland kommune, Svendborg kommune m.fl.

Redaktions- og forfattersporet
Jeg er tilknyttet ’Forlaget Samfundslitteratur’, som konsulent for lærebogsmateriale til det pædagogisk psykologiske område.
Hvis du læser denne tekst og har tanker om tekster til fagbøger eller artikler indenfor dette område, er du meget velkommen til at kontakte mig for en snak pr. mail eller telefon.
På mit eget fagbogsområde har jeg skrevet en artikel til Unge Pædagoger, som kommer i det nye år.
Endvidere har jeg skrevet en artikel: ’Den gode læring- og motivasjonens betydning’ til en bog til den norske læreruddannelse. Den redigeres af mine gode venner og kolleger professor Tom Tiller og professor May Britt Postholm, og den bliver udgivet på Cappelen Dam Akademisk Forlag i Oslo i år.
Endelig kan jeg nævne, at jeg har skrevet, som jeg drillende siger til mine børn og venner, 1. bind (af 24) af mine faglige erindringer.
Det bliver nu nok kun til 1. bind.
Den har titlen: ’Så det… Om liv fagligt fortolket og fortællingsforvansket af Mads Hermansen’.
Manus er færdigt, og jeg arbejder for øjeblikket på at få den udgivet.
Jeg glæder mig meget til at få den ud.
Jeg vender tilbage.

Udgivet i Uncategorized | Kommentarer lukket til Kapitel 6

Kapitel 5

Kapitel 5

Det spæde forår af 2012, hvor solen vinterligt lover mere og varmere tider åbner det også for en sprække for lidt fortsættelse på sidste kapitel.
Siden jeg forlod min stilling som professor på CBS i efteråret 2011, har jeg kun været lønarbejdestilknyttet Nordic School of Public Health (NHV) i Gøteborg og det kun i en 30% professortjeneste.
Nordic School of Public Health er ikke særligt kendt i Danmark, og det til trods for at skolen har eksisteret i over 50 år og er et fællesnordisk projekt under Nordisk Ministerråd, hvor vi arbejder med forskning i Public Health og Health promotion, og hvor vi har et ret godt uddannelsesprogram på diplomniveau om smittehygiejne, et robust masterprogram (som er gratis) og et doktorprogram (ph.d.) i Public Health.
Min aktuelle forskning på NHV handler om læringssyn i Public Health projekter. Men besøg NHV’s hjemmeside og undersøg mulighederne. Jeg synes de er genrøse og udfordrende, hvis man har noget for i dette videnskabelige felt, som på mange måder har rigtig meget tilfælles med pædagogik og undervisning www.nhv.se
For at det sundhedsmæssige ikke har skullet stå helt alene i mit ellers meget pædagogisk psykologiske univers, har jeg det sidste år været meget beriget af at være medlem af Den Nationale Videnskabsetiske Komité, som har som formål at sikre, at sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter gennemføres videnskabeligt forsvarligt (Kap. 1 Lov nr. 593, 2011).
Sundhedsvidenskabelige projekter er i store træk skåret over den læst, at det er kontrollerede forsøg med hele udtrækket af dobbelt blind, kontrolgrupper, placebo m.v.
Komiteen består hovedsageligt af lægevidenskabeligt forskeruddannede, men vi er en gruppe af humanistisk og samfundsvidenskabeligt forskeruddannede og en endnu mindre af lægmænd. Vi arbejder for øjeblikket med etiske retningslinjer for genomforskning, og det kalder virkeligt på skarphed i tænkning ofte i stærkt udspændte dilemmaer mellem person- og samfundsetiske hensyn og hensynet til optimal mulighed for at generere ny og sundhedsrelevant kundskab.
Det er et herligt og intellektuelt overskudsforum at være medlem af. Komiteens hjemmeside er også værd at besøge www.cvk.sum.dk
Jeg er også blevet medlem af bestyrelsen for Basen et lille døgnbehandlingstilbud i København, som forestår et ekstremt vigtigt arbejde med at hjælpe sårbare unge og deres familier med at finde fodfæste i en kompleks senmoderne verden. Se igen på en hjemmeside om arbejde og formål www.basencph.dk
I området for videnskabelig bedømmelse og udveksling har jeg været 1. opponent på Ola Johan Sjøbakkens ph.d. afhandling på Oslo Universitet, og har endnu en ph.d. bedømmelse på Oslo Universitet og en på Gøteborg Universitet at se til i det kommende år.
Derudover har jeg været inviteret til Tromsø Universitet til undervisning på den nye masterlæreruddannelse og til fagligt seminar med medarbejderen på universitetet og er inviteret til at være med i drøftelsen af opgaver og form for et nydannet center for exellence in education: Senter for fremragende utdanning på Tromsø og Oslo Universiteter.

Og så har jeg jo glemt at omtale de bogprojekter jeg har været involveret i:
• Lærernes Psykologibog-Læringsledelse, didaktiske opgaver og samarbejde udkom il slutningen af 2011. Det er en bog rettet mod læreruddannelse og efteruddannelse. Bogen er redigeret af mig men har bidrag fra en lang række nøglepersoner i feltet omkring psykologi, læring og udvikling. Se og køb evt. på www.akademisk.dk
• Kommunikation og samarbejde – i professionelle relationer som jeg har skrevet samme med Vibeke Petersen og Ole Løw har vi nu i forfattergruppen opdateret og her efter ca. 18.000 solgte eksemplarer er den nu (2012) komme i 3. Udgave www.akademisk.dk
• Om opgavens og undervisningens grundform – læringsledelse I: Feedback og vurdering for læring (2013) Dafolo forlag. Se og køb evt. på www.dafolo-online.dk

I min egen lille garagekonsulentbiks har jeg heldigvis også gang i en række rigtig spændende projekter. Rigtig mange af dem har karakter af endags eller halvdags event på skoler, for demenssygeplejersker, for UU-vejledninger, for politiske udvalg i kommuner eller forsamlinger af ledere, konsulenter eller andre fagprofessionelle m.v. Herligt at får lov til at være med til at sætte udvikling og refleksion på dagsordnen i de felter, som jeg efterhånden har brugt et helt liv på.
Et par projekter med lidt mere proces i er interessante at beskrive lidt mere indgående. Det handler om udvikling af en narrativt fundering af praksis på Ungdomsskolen i Horsens og om ledelsesudvikling i Faxe kommune.
På Ungdomsskolen i Horsens arbejder de fire lærerteam i dette kalenderår med udvikling af selvvalgte temaområder, men alle relateret til en forståelse af, at det er nødvendigt på det professionelle plan for lærere, og på det personlige plan for elever, at få tyknet historien for at robustgøre lærerprofession og elevernes kompetence til at indgå som borgere med ret og pligt til.
Udviklingsprojektet er endvidere bygget op over en række oplæg om teori og praksis, træning af kommunikative og refleksive kompetencer og en forpligtelse til at bidrage til en bog om udvikling og praksis på skolen. Den sigter vi på vil blive udgivet engang i foråret 2014. Se skolens hjemmeside www.unghorsens.dk
Faxe kommune har ligesom så mange andre kommuner været igennem en skolestrukturreform efter kommunesammenlægninger, hvor de gamle skoler er blevet samlet i tre store skoler fordelt på mange matrikler.
Her har jeg i samarbejde med de tre skoleledere og centerchefen i år igangsat et ledelsesudviklingsprojekt med fokus på kvalificering af kommunikative, samarbejdsmæssige og refleksive kompetencer i de nye store ledelsesteam. Projektet er skruet sammen over en skabelon af projektarbejde i de tre team, garneret med oplæg af relevans for projektet, coaching, træning i teamrefleksion og sparring.
Begge projekter er rigtig herlige at være involveret i fordi villethed og engagement er på et ekstremt højt niveau.
Når jeg ser tilbage på mine erfaringer med udviklingsarbejde især i skolen, synes jeg på en vis måde at energi og professionelle ambitioner er blevet mere udfoldede og tydeligt. Måske handler det om et reelt kvalitetsløft. I hvert fald glædes og overraskes jeg den ene gang efter den anden over med hvilke ildhu man går til arbejdet.

Udgivet i Uncategorized | Kommentarer lukket til Kapitel 5

Kapitel 4

Kapitel 4

 

Organisationsudvikling

I skoleudvikling er hjælp til selvhjælp omkring egen praktik og udvikling vigtige elementer i det tilbagevendende arbejde med at holde opgaven klar og i form til at mestre de udfordringer, som hele tiden har det med at ændre sig og derfor lige så let som våd håndsæbe undslipper det faste greb.

 

Udfordringen

Hvordan man håndterer denne udfordring mest optimalt er heller ikke helt til at afgøre, alene af den grund at ikke kun målene ændre sig, det gør forestillingen om midlers og indsatsers virkning også.

Jeg har tit understreget at i senmoderniteten har vi en udfordring, som ingen tidligere i menneskehedens udviklingshistorier har været udsat for. Hvis vi sammenligner bare en enkelt eller to generationer bagud så kan man sige, at her kende man i vidt omfang målene og viste også, hvis vi var ordenligt uddannede, hvad vi skulle gøre for nå målene.

Selv om der i lærer- og pædagogarbejde altid har været elementer af uforudsigelighed er mængden af faktorer og kompleksiteten af dem steget ekstremt meget.

Under den synsvinkel kan man for så vidt godt forstå, at mange med det relationelle langt fremme i professionen vånder sig under vægten af noget, som til tider ligner kaos.

Fyndigt kan man sige, at opgaven i dag på mange måder ligner, at man ikke helt ved hvad målet er, og man har heller ikke helt fået udviklet de værktøjer og metoder, som man realiserer målet med, men man ved at man alligevel skal finde og fastholde målet og undervejs i den proces også opfinde de midler, man kan realiserer det med.

Ret uoverskueligt, men stadig en opgave som skal løses.

I denne, kunne man kalde det, ufærdighedens tidsalder skriger denne uklarhed i forhold til mål og midler naturligvis på robust kompetence til at kunne tåle kaos og alligevel have overskud til at være netop så innovativ, at man kan arbejde med målidentificering og udvikling af relevante værktøjer.

 

Hjælp til selvhjælp

At få hjælp til den selvhjælp, kan i sig selv så også være noget af en udfordring, for også her viser erfaringerne, at der er problemer med både mål og midler.

Når jeg ser tilbage på en del af den virksomhed, jeg har været involveret i hen over mit liv som forsker og konsulent i organisationsudvikling, kan jeg, som jeg også fik formuleret det i min afskedsforelæsning på CBS i september måned sidste år, at meget af det der kan gå galt i hjælpedisciplinen ’hjælp til selvhjælp’ også går galt.

 

Mulige veje i arbejdet

Der er altså ingen helt lette fix til at tackle udfordring med udvikling.

En ydmyg og grundig undersøgelse af behov, udfordringer, eventuelle tildækninger i organisationen og de hjælperessourcer man har mulighed for (og råd til) at inviterer indenfor, vil imidlertid være et godt grundlag.

Når man så har entreret med nogen, er det så igen vigtigt, at man stopper op og laver den gode øvelse med grundigt at fortykke den første fase af det vellykkede udviklingsarbejde.

1. fase

Det er den jeg kalder ’feedforward- eller forforståelsesfasen’. Det gør jeg med reference til min læringsteori (Hermansen 2003) for at identificere, at det er i denne fase, at man gør sig overvejelser over, hvad det er målet er, hvad tegn på at man har nået dem vil være, hvilke midler man tænker, man vil benytte, hvilke spørgsmål der vil opstå, hvor lang tid og med hvilken styrke man skal arbejde etc.

Altså forestillinger om det, der skal realiseres.

2. fase

Når denne fase er vel og grundigt overstået, går man over i det konkret arbejde med at undersøge eller prøve bestemte måder og former af langs de linier, man har aftalt i ’forforståelsesfasen’.

3. fase

Vel overstået går denne fase naturligt over i ’feedbackfasen’, hvor man forholder sig til, om man nåede målet, om det virkede, som man forventede, eller om noget skulle laves om. Det er også her man beslutter på hvilken måde, man vil gøre de indhøstede erfaringer til daglig praksis i organisationen.

 

Grundlæggende hævder jeg at denne treledede fasemodel ’feedforward, afprøvning i handling, feedback’ er modellen for al god udvikling, men skægt nok også for undervisning, ledelse og opdragelse (se fx hvordan jeg behandler undervisning under denne synsvinkel i bogen: Spilleregler i klassen (2010)).

Den mest massive hjælp skal derfor naturligvis sættes ind i ’forforståelsesfortykningfasen’, mens afprøvning i praksis er noget man håndterer med kun let overvågende hjælp, men igen massivt forholder sig til i feedbackfasen, hvor man jo evaluerer.

Allerede denne identifikation af hvor konsulenthjælpen skal være tykkest er efter min opfattelse hjælpsom i planlægning og beslutning.

Udvikling af ’feedforwardfortykningsfasen’

Jeg har været optaget af afprøve forskellige måder til at få erfaringer med hvordan ’forforståelsestykningen’ kunne gribes an.

Her kommer i kort form to eksempler på, hvordan jeg sammen med skoleledere har forsøgt at udvikle rammer om og indhold i sådanne forløb.

 

Egedal kommune

For halvandet år siden afsluttede jeg et forløb i Egedal kommune, hvor jeg sammen med alle lederteam i kommunen gennemførte et udviklingsprojekt, hvor teamene over et arbejdsår skulle gennem følgende faser:

  • En identifikation af udviklingsområde
  • En konkret undersøgelse eller afprøvning i praksis
  • En præsentation af resultater og erfaringer for de øvrige ledelsesteam

Min indsats i den sammenhæng var at organisere og udfordrer på afgrænsning af projekt og opsamling på resultater. Det blev gjort efter faserne beskrevet ovenfor.

I alle tre faser blev der arbejdet med refleksive organisationsformer (som de fx beskrives i Kommunikation og samarbejde). Undervejs blev hvert ledelsesteam besøgt af mig i en to timers coachseance.

Et afgrænset og relativt billigt forløb (ca. 80.000 kr.) og meget intensivt med gode erfaringer med stram og målrettet styring

 

Sødalskolen i Århus   

Med gamle samarbejdsparter fra min tid på Lærerhøjskolen i Århus, skoleleder Susanne Berg og viceskoleleder Jørgen Nielsen på Sødalskolen i Århus, har jeg afprøvet praksis og en rammeaftale om ledelsescoaching.

Rammen har været en trækningsret til 6 samtaler af halvanden time, som kunne udløses af begge parter, men for at nedbringe omkostninger til transport, har jeg med mellemrum markeret, hvornår jeg i anden anledning var i Århus og derfor i indgang eller udgang havde mulighed for at møde op på skolen.

Grundscriptet for hvert møde har været en forberedelse i lederteamet forud for mødet.

Mødet afvikles sådan at vi efter ca. 10 minutter small talk går over til at arbejde med de forberedte temaer. Her kommer i tur hver leder på som historiefortæller, hvor vi har fulgt denne skabelon:

  • en kort historiefortælling om det valgte tema med mine interviewende spørgsmål ind over
  • en kort aftalesnak om afgrænsning af tema og forventning til, hvad det er der skulle belyses
  • en nærmere undersøgelse af temaet, som sluttede, når historiefortæller og mig som interviewer var enige om det
  • en interviewende udveksling med den anden leder, som havde været observatør til det historiefortællende interview, som gik over i
  • en sidste udveksling med historiefortællende, hvor der blev sløjfet af og aftalt eventuelle opgaver og tidshorisonter

Altså grundlæggende en miniudgave af historiefortælling med interviewer og refleksivt team. Som andre sammenhænge med arbejde med refleksivt team er interviewers samtale med supervisanten alene med vedkommende. Trediepart er fuldstændigt orienteret mod at lytte og reflektere.

Temaer, som har været inde over forløbet, har været: udfordringer med ansættelse af administrativ leder, udfordringer i forhold til at holde momentum i skoleudviklingen, undersøgelse af strategier i forhold til forvaltning, forældrebestyrelsesarbejdet, legitimitet og forventninger i forhold til at sætte en fagprofessionel dagorden i forhold til fag- og klasseteam og enkeltmedarbejdere, m.m.

Min oplevelse har været, at den relativt stramme rammesætning og det forberedende arbejde i ledertemaet har resulteret i meget effektive og udbytterige korte seancer, som også har levet af, at der har været kontinuitet i en mere overordnet historiefortælling om udvikling på skole. En fornøjelse at være med i.

 

Referencer:

Hermansen, M. (2010): Spilleregler i klassen. Akademisk

Hermansen, M. (2003): Omlæring. Klim

Hermansen, M., O. Løw & V. Petersen: Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer. Alinea

Udgivet i Uncategorized | Kommentarer lukket til Kapitel 4

Kapitel 3

Konsulent Mads Hermansen

professor, dr. pæd.

Nordic School of Public Health

2-Jan-12

 

 

 

Kapitel 3

 

Først og fremmest:

Godt nytår og tak for det gode samarbejde, som jeg har haft i det forløbne år med bl.a. følgende:

KL, Slagslunde skole, Center for udvikling i Slagelse, Personalestyrelsen, COWI, Læreruddannelsen i Odense, Odder kommune, Odense kommune, Søgårdsskolen i Gentofte, Alinea Akademi, Hans Knudsens Instituttet, Højby Friskole, UCC, Odense Ungdomsskole, Ballerup kommune, Hillerød kommune, Kildemarkskolen i Næstved, Boesagerskolen i Egedal, Demenskoordinatorforeningen, Viceskolelederforeningen, Socialrådgiveruddannelsen i Odense, Kunststyrelsen, Ungdomsskolen i København, Basforum, Vejle kommune, Pædagogikumforeningen, Dansk Idrætsforbund, VIAUC, Frie Skolers Lærerforening, Karlslunde Skole, Roskilde Kommune, Tekniske Skolers Center foruden naturligvis Akademisk Forlag, hvor jeg er tilknyttet som konsulent på deres Professionsserie.

 

I året løbs har jeg været med i lektorbedømmelse på RUC, ph.d. bedømmelse på Oslo Universitet og professorbedømmelse på NTNU i Trondheim.

Jeg fortsætter her i 2012 mit samarbejde med mine doktorant- og ph.d.-studerende på NHV og CBS : Johan Lidmark, Berit Dahl Misund, Ann-Kristin Eriksson, Stig Ytterstad, Rasmus Koss og Elvi Weinreich.

Ligesom jeg fortsat er i gang på NHV i Gøteborg, som netop har besluttet at erstatte sit gamle navn Nordiska högskolan for folkehälsovetenskab med navnet Nordic School of Public Health.

Og endelig kan jeg fortælle, at jeg er blevet udpeget som medlem af Den Nationale Videnskabsetiske Komite for sundhedsfaglig forskning.

 

En herlig og meget begejstret anmeldelse af bogen Læringens Perspektiv (Akademisk 2011), som Birgit Ryberg havde redigeret til min afskedsevent på CBS fik jeg lige før jul. Det var Sten Larsen (Læreruddannelsen på UCC) som for Folkeskolen havde anmeldt. Den kan findes på www.folkeskolen.dk men her kommer den også:

 

Professor og doktor Hermansen er gået af? Er han nu pensioneret? Mads Hermansen har i hvert fald netop ladet sig pensionere fra sit professorat i pædagogisk psykologi ved Handelshøjskolen i København, CBS. Men han er stadig i fuldt vigør i sit andet professorat, nemlig ved Nordiska högskolan för folkehelsovetenskab (Göteborg). Og det agter han at fortsætte med. Og i øvrigt fortsætte med så meget andet – hvilket man kan forvisse sig om ved at besøge hans hjemmeside madshermansen.dk. En stille, tilbagetrukken pensionisttilværelse ligger vist ikke lige om hjørnet.

Hermansens faglige karriere begyndte i 1970 med en læreruddannelse og toppede i 2001 med den pædagogiske doktorgrad. Videnskabeligt kan man faktisk ikke komme højere rent uddannelsesmæssigt. Selve doktorafhandlingen, “Den fortællende skole – om muligheder i skoleudviklingen”, står i dag som en krumtap i Hermansens lange publikationsrække af bøger og artikler.

Mads Hermansens professorat i pædagogisk psykologi ved CBS var med særligt henblik på læring, og derfor er der også god mening i titlen på festskriftet til professoren ved hans nylige exit fra CBS: “Læringens perspektiv. Udfordringer til ledelse og undervisning”. Birgit Ryberg fra VIA University College har redigeret dette festskrift til Hermansen, og det har hun gjort godt.

Festskriftet er en antologi med en temmelig lang stribe af eksperter, som hver især bidrager med en artikel på typisk 15-18 sider inden for et af de tre områder, bogen er disponeret efter. Lærde artikler, men ikke nødvendigvis i betydningen “tunge” artikler. Festskriftets tre temaer er: Læringsbegrebet og læringsbetingelser, læring i forhold til ledelse og organisationsudvikling og læring i undervisning og uddannelse. Selv om “læring” således er det overordnede og samlende begreb for hele festskriftet, spænder alle artiklerne tilsammen ganske vidt indholdsmæssigt.

“Mads Hermansen har sat spor i den teoretiske diskussion om læring”, skriver Birgit Ryberg i bogens forord, “og i den praksis, som gennem hans arbejdsliv har været grundlaget for hans virksomhed. Festskriftet er en hyldest til dette arbejde”.

Hyldesten fremstår i festskriftet ikke bare som en velfortjent anerkendelse af Hermansens synlige og fine indsats (indtil nu), men også som de professionelle teoretikeres lyst, vilje og evne til fortsat afklaring, systematisering og diskussion. Fedt.

 

Af andre måske også fagligt interessante oplysninger kan jeg fortælle, at der nu ligger et af mine foredrag om Læringsledelse og formodentligt snart kommer endnu et om Kærlighed og disciplin på DR hjemmeside under Danskernes Akademi: http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Forelaesere/M/Mads_Hermansen.htm

 

I det kommende år vil virksomheden ud over forhåbentligt mange samarbejder med interesserede i læring, udvikling, organisation, undervisning, ledelse m.v. også handle om undersøgelse af lærings og motivationssyn i nordiske artikler om Public Health, hvor Ina Borup og jeg vil præsentere en undersøgelesmatrix for dette arbejde på ISFTE’s konference i maj i Bhutan.

 

Snart vender jeg tilbage med nye ideer og muligheder for samarbejde, men det er altid velkomment at skrive eller ringe til mig, hvis der er en ufærdig idé, som tænger til lidt sparring. Det er i første omgang helt uforpligtende og uden beregning.

 

 

Mads

 

Udgivet i Uncategorized | Kommentarer lukket til Kapitel 3

kapitel 2

Kapitel 2

 

Ja så er der gået ret lang tid og jeg har med stigende græmmelse set på hvilke irritationer min blog har måtte give når jeg nu bare lod den gro til.

Tiden siden sidste indlæg har været travl og turbulent. Jeg har som jeg afsluttede mit sidste indlæg med afholdt min afskedsevent som professor på CBS. Det gjorde jeg d. 25 august hvor jeg havde fået sammensat et synes jeg meget spændende program, som så således ud:

 

9.30     Ouverture: v/ Kontrabassist Andreas Bennetzen

9.45     Velkomst: v/ Mads Hermansen

9.55     Læringens Perspektiv. Præsentation af festskrift: v/ Lektor Birgit Ryberg. VIAUC i Århus

10.00   ”Læring og udvikling – om farvede svaner og lukkede bokse”: v/ Professor Tom Tiller, Tromsø Universitet, Norge

11.00   Pause

11.15   ”Learning to be a Person in Society”: v/ Professor Peter Jarvis Surrey University UK

12.15   Frokost:

13.15   Kadence: v/ Andreas Bennetzen

13.30   Innovation as Collaborative Accomplishment: Exploring Jazz Improvisation. v/ Professor Frank Barrett. Naval Postgraduate School. Cal. USA.

14.30   Pause:

15.00   Læring, innovation og udvikling: En undersøgelse af de forsatte muligheder med skævt blik til fejltagelserne.  v/professor Mads Hermansen CBS.

16.00

16.15   Finale:  v/ Mads Hermansen & Andreas Bennetzen

 

Jeg havde rigtig gode folk med og fik afleveret min afskedsforelæsning og havde i dagens anledning skrevet de digte som udgjorde konferencens afsluttende finale, hvor jeg læste dem op til en jazz og poesi event med den spændende danske bassist Andreas Bennetzen.

Dagen blev ekstra privilegerende og festlig af at centerleder Birgit Ryberg fra Via UC præsenterede et festskrift for mig, hvor en lang række af de fagpersoner jeg har arbejdet sammen med i mit liv havde bidraget. Bogen Lærings Perspektiv er udgivet på Akademisk forlag og kan købes for 179 kr. online på www.akademisk.dk

 

Selv skriver forlaget om bogen:

Udfordringer til ledelse og undervisning Festskrift til Mads Hermansen – i anledning af hans fratræden som professor på CBS

• Hvad bringer læringskraften frem?

• Er professionsbegrebet en spændetrøje for udvikling?

• Hvilke metoder åbner for alternative kommunikationsformer i undervisning og ledelse?

Læringens perspektiv sætter fokus på forandringsprocesser i profession og uddannelse. På baggrund af forsknings- og udviklingserfaringer diskuterer bogens forfattere de udfordringer, som undervisere, ledere og konsulenter står med, når de lægger til rette for læring og forandring i organisationen.

Festskriftet perspektiverer dermed en række temaer, som professor Mads Hermansen har slået an i sit forfatterskab.  Den fælles ledetråd er spændingsfelter i læreprocessen og en optagethed af de betingelser, der fremmer og hæmmer læring. Med forfatternes forskelligartede faglige interessefelter åbner bogen for en række nye og skæve vinkler på læring, undervisning, organisationsudvikling og ledelse.

Bogens forfattere:
Birgit Ryberg,
Tom Tiller,
John Benedicto Krejsler,
Peter Jarvis,
Birgit Kirkebæk,
Morten Kyndrup,
Halvor Bjørnsrud,
Thorstein Balle,
Elsebeth Jensen,
Per Schaarup,
Hanne Leth Andersen,
Ole Løw,
Kirsten Krogh-Jespersen,
Ina K. Borup,
Johan R. Borup

Jeg synes det er blevet en fantastisk god bog. Der er ikke (som der så ofte er i festskrifter) noget som lugter af afstøvet skuffemauskript. Lutter relevante fagindlæg som må fryde enhver som har været fascineret af de samme faglige problemstillinger som har fyldt i mit faglige liv.

Jeg er dybt beæret og meget taknemmelig for Birgits store indsats med at samle forfattere og at redigere bogen.

 

Jeg har i det forløbne år også været inde og vende som institutleder på Institut for Psykologi på Syddansk Universitet.

Det var på mange måder en god oplevelse, men jeg valgte efter overenskomst med min ledelse at opsige min stilling med fratrædelse d. 1. august i år. Jeg er ked af at det ikke blev muligt at yde min skærv til opbygning af et frugtbart og generøst psykologisk forskningsmiljø på SDU.

 

Et par gode ting kom der ud af mit ophold på SDU:

Danskernes Akademi, DR2’s initiativ med at optage 20 minutters forelæsninger med universitetsansatte var omkring SDU mens jeg var der. Det har medført at der nu på www.dr.dk ligger to forelæsninger om læring og undervisning, som man kan se ved at søge på mit navn under DR2 og Danskernes Akademi.

Den 25. oktober deltog jeg sammen med en lang række andre nøglepersoner indenfor krop og idræt i en konsensuskonference arrangeret af idrætsinstituttet på SDU og Kunststyrelsen.

Der bliver udformet og offentliggjort en rapport og konklusion på konferencen, som i øvrigt viser at der er meget stærk sammenhæng mellem idræt og et godt liv i meget bred forstand. Hold øje med Kunststyrelsen hjemmeside. Her følger sammenfatning af det jeg bidrog med:

 

Københavnerbarometret

Mads Hermansen tog udgangspunkt i en evolutionshistorisk analyse af sammenhængen mellem fysisk aktivitet og læring. Menneskets overlevelse har vedvarende været betinget af dets evne til at forfine de kropslige koordinerede processer. Derfor har der til enhver tid været et gensidigt betingende forhold mellem fysisk aktivitet på den ene side og kognition, emotionalitet og motivation på den anden side.

Københavns kommune har udviklet et såkaldt Københavnerbarometer, der måler de københavnske skolebørn på en lang række parametre. Mads Hermansen har haft adgang til materialet og kan på den baggrund konstatere,

  • at idrætsundervisning er en af de signifikant boostende faktorer i forhold til selvværd og positiv skolefortælling
  • at graden af mobning reduceres i takt med at man bevæger sig i skolen
  • at oplevelse af godt helbred hænger signifikant sammen med, om man går til idræt uden for skolen

Baseret på 50 studier kunne Hermansen samlet konkludere, at der kan fastslås ganske mange sammenhænge mellem forskellige former for fysisk aktivitet (skolebaseret fysisk aktivitet, klassebaseret fysisk aktivitet, aktivitet i pauser, skoleorganiserede fysiske aktiviteter uden for skoletid m.v.) og faglige fremskridt i skolen.”

 

Aktuelt er jeg således kun knyttet til en institution nemlig Nordiska högskolan för helsovetenskab i Gøteborg hvor jeg på 5 år nu er (20%) professor i pædagogisk psykologi. Her håber jeg at fortsætte  de næste tre år, så jeg kan afslutte min forskning og mine tre doktorandstuderende.

 

Min fremtid er således udover NHV nu orienteret mod det jeg har brugt en stor del af mit liv på: at hjælpe personer, institutioner, organisationer, virksomheder og projekter med at hjælpe sig selv i forhold til de opgaver de har gang i og hvor jeg bliver bedt om at være med. Det er der heldigvis  rigtig mange som stadig synes at de har. Inden for det sidste halve år har jeg således arbejdet for Kommunerenes Landforening, Hans Knudsen Instituttet i København, Højby Friskole, Frie Skolers Lærerforening, UCC, Karlslunde skole, Hillerød Kommune, Via UC,  Dansk Idrætsforbund, Pædagogikum foreningen, Vejle kommune, Dansk Basselskab, Københavns Ungdomsskole, Alinea Akademi, Kunststyrelsen, Cand.merc.(psyk.) alumniforening, Københavns Kommune, Demenskoordinatorforeningen og Akademisk Forlag, hvor jeg er tilknyttet som konsulent på professionsserien og hvor jeg også har udgivet mine seneste to bøger:

Lærerens Psykologibog som jeg har redigeret og hvor en lang række rigtig gode fagfolk har medvirket til at skrive bogen til psykologundervisningen i læreruddannelsen:

Bogen kan købes på www.akademisk.dk for  269 kr.

 

Fra hjemmesiden har jeg klippet følgende:

Lærerens psykologibog kommer 13 forfattere med indlæg fra hver deres område inden for psykologi, sociologi og pædagogik. Fælles for bidragene er, at de alle er rettet mod lærerens arbejde.

De giver nuværende og kommende lærere indblik i den viden og støtte, der er relevant fra psykologiens verden, og som kan ruste ham eller hende yderligere til at varetage de mange og forskelligartede opgaver, en moderne lærer har. Læs eksempelvis om hjernens modning, om vitaliserende læringsrum, om kommunikation med forældre og om psykologien i samarbejdsrelationer.

Lærerens psykologibog giver lærere, lærerstuderende og andre med interesse i psykologi et indtryk af, hvad psykologi og de nært relaterede områder sociologi og pædagogik kan bruges til i lærerens arbejde.

Bogens bidragsydere:
Kirsten Baltzer, 
Kirsten Bro,
Lars Ginnerup,
Ann-E. Knudsen,
Mads Hermansen,
Per Schultz Jørgensen,
Nikolaj Lunøe,
Alex Madsen,
Vibeke Petersen,
Benedicte Madsen,
Carsten Rønn,
Susanne Ploug Sørensen og
Jan Tønnesvang.

 

Jeg er selv meget glad for den bog. Den er skrevet ind i den sammenhæng at belyse hvordan psykologien kan være med til at fundere udfoldelsen af læreropgaven.

 

Den anden bog er: Spilleregler i klassen  Den kan også købes på hjemmesiden til 206 kr.

 

Om den skriver forlaget på hjemmesiden:

 

Hvad virker i undervisningen? Skal læreren være en ildsjæl, en problemknuser, traditionens vogter eller den harmoniske lærer? Ud fra konkrete eksempler på god og mindre god undervisning diskuterer Mads Hermansen, hvad god læringsledelse er, og hvordan man som lærer i praksis kan styre og samtidig være lydhør over for eleverne. Mads Hermansen tegner ud fra observationer fra praksis og resultater fra egen og andres forskning konturerne af den professionelle læringsleder.

At være professionel læringsleder kræver teoretiske kvalifikationer og fagdidaktiske kompetencer. Det kræver forståelse for det sårbare arbejde med facilitering af andres læringsprocesser og kompetence til at rammesætte arbejdet gennem opbygning af en kultur i klassen. Og her bliver spilleregler og forståelse for kommunikative processer uomgængelige.

 

Den bog er skrevet som det jeg kalder ‘undervisningbaseret forskning’. Det er det begreb jeg bruger til at identificere den udkrystalliseringsproces som for mig ofte opstår i slipvinden af forskningsprocesser. Her i slipvinden af det Rockwoolfinancierede projekt Dansk Skolekultur, hvor vi konstaterede at en af de meget kraftfulde boostere på fagligt fremskridt for børn i 4-5 klasse var styr på spilleregler og læringsledelse.

Forlaget har efterfølgende fået Gitte Gry fra Øster Snede skole i Hedensted kommune til at skrive et studiehæfte hvor lærerteamet kan få hjælp til i et selvstudieforløb at arbejde med kvalificering i den del af læringsledelsen, som handler om klassekultur og spilleregler. Dette hæfte kan også købes på forlaget hjemmeside. Jeg synes det er et fremragende hæfte.

 

I nærmeste fremtid vil jeg lægge nye ideer frem på min hjemmeside. Ideer til hvordan man arbejde med udvikling og læring. Jeg har et helt bundt ideer i støbeskeen, nogle af dem samme med Andreas Bennetzen og Gitte Gry.

Jeg vender tilbage.

Mads

Udgivet i Uncategorized | Kommentarer lukket til kapitel 2

Første afsnit

Så kommer den!

Teksten om det, der er sket, det der kommer til at ske, og det der måske kommer til at ske.

Teksten er også min første i en række, som jævnligt bliver ajourført fremover.

Teksten er også den første til en mere aktiv hjemmeside, hvor der vil være mulighed for at indgå i dialog med mig og andre om de forhold, som eksponeres.

Teksten præsenteres i en ny ramme (under opbygning) og er dermed også eksponering af Jussi Hermansens arbejde med hjemmesiden www.pixel-kom.dk Han har ansvar for den progredierende opsætning og layout, lad os så se om jeg kan fylde den ud?

Men til sagen: Nu er jeg endnu engang kommet dertil i mit liv (privilegeret), at jeg kan se tilbage på noget, jeg i store stræk har været meget tilfreds med. Samtidig med det ser jeg en fremtid i øjnene, men med mere af den bæven, som livet har givet mere og mere anledning til efterhånden, som det er skredet frem. Gode opgaver og praksis i mere teoretiske såvel som jordstrygende registre, har fyldt ud, ærgret og frydet, og nu hvor jeg har besluttet at holde op på CBS, skal jeg så til endnu engang at omkalfatre, så der fortsat er gode meningsfyldte opgaver og fylde i det, der sker.

Det er i denne sammenhæng dette første afsnit i føljetonen skal ses. Formålet er altså at informere og muliggøre kontakt med mennesker om samarbejde, men også om muligt at sætte relevante punkter på dagsorden til diskussion af udvikling, læring, historiefortælling i undervisning og organisationer.

Så lidt om det hele, og først om situationen og beslutningerne:

Jeg slutter mit ansættelsesforhold på CBS d. 1. september 2011. Den 25. august laver jeg et heldags åbent seminar om læring, undervisning og udvikling, hvor jeg også vil holde min afskedsforelæsning. Jeg har allerede entreret med gode folk, som har lovet at deltage med faglige og underholdende indlæg på dagen: Tom Tiller fra Tromsø, Peter Jarvis fra Surrey, Frank Barrett fra Californien og Andreas Bennetzen fra Danmark. Jeg er meget forventningsfuld og tror dagen bliver et brag af en oplevelse og udfordring.

Her på min hjemmeside og på CBS’s www.cbs.dk vil der naturligvis blive beskrevet og inviteret, når vi kommer lidt længere hen mod august 2011.

Efter august 2011 vil min tilknytning til CBS være baseret på konkret aftaler, fx om målrettet deltagelse i forskningsprojekter og vejledning af studerende. Mine forpligtelser i forhold til de ph.d.-studerende, jeg er vejleder for, bliver naturligvis videreført.

Min virksomhed som professor på NHV (Nordiska högskolan för folkehälsovordsvetenskab i Göteborg) regner jeg med at videreføre de næste 5 år www.nhv.se

Jeg regner også med i en rum tid fremover at fortsætte på Akademisk forlag som ekstern konsulent på ’Professionsserien’ www.akademisk.dk

At jeg stopper min virksomhed på CBS vil alt andet lige medføre, at jeg får mere luft i mit tidsbudget. Det vil jeg bruge til at tykne min konsulentvirksomhed. Heldigvis har jeg igennem de sidste 20 år har haft tid til også at vedligeholde den i et vist omfang, men nu kan jeg bruge mere tid og energi.

Igennem de sidste 2 år har jeg fx været involveret i følgende projektet:

  1. Ekstern konsulent og følgegruppemedlem for KL’s projekt Partnerskab for Folkeskolen www.kl.dk
  2. Skoleudvikling og historiefortælling i Hedensted kommune www.hedensted.dk & www.folkeskolen.dk
  3. Ledelsesudvikling i Egedal kommune
  4. Sammen med professor Svend Kreiner fra KU har jeg foretaget en mere dybgående statistisk analyse af Københavnerbarometeret for 2009 www.bufnet.kk.dk/Skole/…/
  5. I Personalestyrelsen regi været involveret i planlægning og afvikling af HR karriere programmet www.perst.dk

KL projektet har medført, at jeg har været på foredragsturne om temaerne: læringsledelse, hvad virker i undervisning og spilleregler i skolen. Temaerne har taget udgangspunkt i det af Rockwoolfonden sponsorerede forskningsprojekt Dansk Skolekultur www.samfundslitteratur.dk, som jeg ledede fra 2003-07 og det har faktisk i sig selv medført, at jeg endnu engang har fået produceret en bog, som er sprunget ud af det, jeg kalder undervisningsbaseret forskning, hvor det at skulle forberede undervisning medfører så meget systematiserings og ordningsarbejde, at det udkrystalliserer sig i teori- og begrebsordninger. Bogen: Spilleregler i klassen – om læringsledelse i teori og praksis udkommer d. 19. august i år og bliver udgivet på Akademisk forlag www.akademisk.dk. Jeg præsenterer bogen på CBS d. 19. august med en forelæsning og en reception (se tilmelding nedenfor).

Projektet i Hedensted var orienteret mod skoleudvikling. Kommunens organisering af udviklingstemaer og identifikation af tegn på, at der var ændret i praksis på skolerne, var del af projektet, men ikke mindst den del som handlede om produktion af bogen: Den gode undervisning – fortællinger fra Hedensted kommune (2009) blev et scoop. Bogen handler om noget så almindeligt som god undervisning i den mere upåagtede del af registret, og derfor netop værd at kaste lys ind over. Bogen blev udleveret gratis fra kommunen. Teksten kan downloades fra www.hedensted.dk og fra www.folkeskolens.dk

Ledelsesudviklingen i Egedal kommune har været afviklet i det skoleår, som netop nu er afsluttet. Samtlige ledelsesteam på skolerne har igennem et forløb, som tog sin begyndelse i august, været igennem en række overvejelser, planlægninger og afprøvninger af selvvalgte aspekter af kommunens værdigrundlag. Min funktion var i høj grad at være rammesætter, coach i forhold til proces og indhold og tovholder på forløbet. Min erfaring (som det er min opfattelse deles af skolecentret og de enkelte ledelsesteam) er, at projektet bl.a. viste, at man rigtig rammesat kan facilitere en frugtbar udvikling selv om det konsulentmæssige tidsforbrug er relativ lavt.

Københavns kommune har igennem en række år med spørgeskema fået holdninger og opfattelser fra elever fra 4. til 9. klasse. Hvert år har forvaltningen opgjort svarene og udgivet en rapport, som har været offentliggjort i en fælles generaliseret udgave. Målrettet den enkelte skole har der været udsendt en rapport om de specifikke forhold netop på den skole. Opgørelserne i Københavnerbarometret har været summerende og sammenlignende fra år til år, og har berettiget været omgærdet af stor interesse (ca. 12.500 elever deltager). Imidlertid var man i kommunen interesseret i at få fat i sammenhænge mellem de forskellige forhold, som der blev spurgt til. Det har Svend Kreiner og jeg så arbejdet med igennem en multivariat analyse af datamaterialet. Det offentliggøres nu i august måned og Svend Kreiner og jeg afholder et åbent forskningsseminar på CBS d. 15. sep. om eftermiddage, hvor vi fortæller om analyser og fund (følg med på CBS’s hjemmeside eller her på siden for oplysninger om tilmelding).

I Personalestyrelsen har jeg sammen med andre gode folk været involveret i udvikling af programmet HR karriere, som er et tilbud til ansatte i staten (og delvis i regioner og kommuner) om videreuddannelse til HR. Specielt har min del af programmet været orienteret mod identitetsarbejde i skift fra sagsbehandling til konsulentvirksomhed, læreprocesser og historiefortælling som udviklingsmetode.

Jeg har derudover været involveret i mange små og mellemstore projekter med foredrag og pædagogiske dage og har for øjeblikket gang i et udviklingsprojekt med coaching af et ledelsesteam. Jeg er ved at evaluere på projektet og kommer tilbage med erfaringer, koncept og økonomiske ramme.

Hvis nogen vil undersøge mulige rammer for og indhold i samarbejdsprojekter, som ligger indenfor de områder, hvor jeg har oparbejdet erfaring, er kontakt velkommen. Enhver forhandling er omkostningsfrie indtil vi har formaliseret en aftale.

Jeg kan nås både på mail og på telefon.

Og så til det mere debatterende:

I den ovenfor omtalte multivariate undersøgelse af Københavnerbarometret skriver Svend Kreiner og jeg i indledningen:

 

Analysen vise med stor kraft, at noget har større betydning end andet for trivsel, udbytte af undervisning og glæde ved skolen, men undersøgelsen viser også, at selv tilsyneladende ret ubetydelige faktorer (fx hvor man spiser sin mad) har betydning. Eller sagt på en anden måde. Alt hænger samme med alt.

Det opmuntrende i dette budskab er, at lige meget hvor man begynder at forbedre i forhold de identificerede sammenhænge, vil det kunne igangsætte gode og måske endog selvforstærkende cirkler af udvikling. Det måske også opmuntrende er at alle mirakelkure for skolen, hvor man tror, at man kan udpeget et enkelt aspekt og alene ved at gøre noget ved det, kan løse alle problemerne, for altid må være manet i jorden. For altid burde den slags shortcut herfra være dømt ude som uvederhæftige og dumsmarte i forhold til udvikling af skolen.” (p.1)

  • Når det nu er komplekst og sammenhængende, det der foregår i skolen (og det har vi jo grundlæggende vidst hele tiden), hvordan får vi så transformeret diskussionen fra ekspert- og politiker-tågehorns-fremhævelse af enkelt forholds altafgørende betydning til en mere besindig drøftelse af, hvordan man får de gode cirkler af samspil til organisk at vokse i praksis?
  • Grundlæggende ved vi rigtig meget om, hvordan man optimalt faciliterer fagligt fremgang hos elever. Hvad forhindrer, at denne viden og erfaring for alvor aktiveres og gennem forpligtende udviklingsarbejder i skolen bliver en integreret del af hverdagen?

Vigtige datoer:

19. august 2010 kl. 15.00 -17.00. Forelæsning: Spilleregler i klassen. Efter forelæsningen er der reception. Sted: Tuborg Auditoriet 2.02 på CBS Solbjerg Plads 3, Frederiksberg. Tilmelding: ls@akademisk.dk

15. september 2010 kl. 15.00-17.00. Forskningsseminar: En multivariat analyse af faktorer med betydning for trivslen i Københavnske folkeskoleanalyse baseret på Københavnerbarometeret 2009

Oplæg v/ Mads Hermansen og Svend Kreiner. Sted og tilmelding meddeles senere.

25. august 2011 kl. 9.00-16.00. Afskedsseminar. CBS. Tilmelding og sted meddelelse senere.

Udgivet i Uncategorized | Kommentarer lukket til Første afsnit